Hvilke problematikker har jeg arbejdet med, ved hjælp af hypnose?
Jeg har haft mange forskellige problemer. Her vil jeg skrive lidt om de problematikker jeg har haft, hvordan det foregik, hvordan det er gået og så smider jeg lige lidt link til de forskellige problematikker, som Jeppe har skrevet så fint på hans hjemmeside.
Tandlægeskræk
I kender det alle sammen. At have en skræk eller fobi for noget.
Det kan æde en op indvendigt, så alt andet udefra bliver overset. Man har kun fokus på det slemme, som man frygter.
Frygt og angst, kan overraske én så grusomt og det kan komme bag på en hver.
Jeg sidder her med en skræk for tandlæger, selvom jeg inderst inde godt ved, at jeg intet har at frygte.
Jeg har ikke prøvet noget hos en tandlæge, som kunne udløse denne skræk. Min hjerne har bare forvekslet en læge og en tandlæge.
Da jeg var halvandet år, led jeg af uforklarlige blå mærker og lægerne måtte tage en blodprøve for at finde problemet.
Jeg husker det som et overgreb, da de var mange læger og sygeplejesker til at holde mig fast.
Et traume som efterhånden udviklede sig til tandlægeskræk. Mit sind havde forstået at det var tandlæger.
Grunden vides ikke og det piner mig faktisk. Jeg har ingen grund til at være bange for en tandlæge.
Idag kan man jo blive bedøvet, så man ingen smerte mærke.
Men at sidde her, 23 år, og være tæt på at skide i bukserne af skræk og græde sig selv i søvn hver aften, det viser bare, hvor stærkt ens eget sind og underbevidsthed er. At ligge i sengen og frygte dagen, hvor man bliver nød til at se tandlægen og frygten i øjnene.
Jeg har ikke været til tandlæge i over 2 år, grundet skrækken og økonomien.
Jeg lider af mange tandsten og derfor har jeg egentligt brug for at komme til tandlæge hvert halve år.
Det ved jeg, men skrækken for at mødes med frygten og stå ansigt til ansigt med den, for mig til at blive væk.
Nu har jeg fået to huller i en visdonstand og tanden ved siden af.
Jeg frygter det værste og stod det til mig, så skulle visdomstanden bare ud og det andet hul kunne de lave imens jeg var i narkose.
At vælge narkosen, så jeg ikke mærker eller opdager, at de river en tand ud, det ville være det optimale for mig.
Jeg kan ikke gennemføre sådan noget, uden at jeg er helt væk.
Narkosen bruger jeg også til en hjælp. En ting jeg kan gemme mig bag, så jeg passer på mig selv og ikke udsætter mig for traumer.
Narkose er dyrt og heller ikke helt sundt i længden. Men hvad gør man ikke for at slippe for skrækken.
En skræk, frygt eller fobi, er noget man ikke kan løbe fra eller gemme sig for.
Man skal have bearbejdet det, der udløser det og derfor vil jeg vælge hypnosen.
Hypnose har hjulpet mig igennem mange former for angst, skræk og frygt. Så derfor er det optimalt at bruge det her.
Dem der ikke har en tandlægeskræk, kommer ofte med kommentaren:
"Det er jo bare noget der skal ordnes"
"Tag dig dog sammen, det er jo ikke verdens undergang"
"Hvad er det værste der kan ske? Smerten? Ja, men ikke døden"
Det er sætninger, som jeg ofte høre og mange flere til. Jeg er træt af at høre på dem, for folk forstår ikke en skræk eller fobi for noget, før man har prøvet det på egen krop.
Jge kan sætte mig ind i andres frygt, fordi jeg selv har lidt af fobi'er og stadig gør den dag idag.
Hypnosen har hjulpet mig af med stort selv alle fobi'er.
En fobi, angst, frygt eller skræk opstår, fordi man i ens fortid, har oplevet noget traumatisk og derfor husker underbevidstheden, at det var noget forfærdeligt og derfor må den beskytte dig mod sådan et traume igen.
Så hvis du oplever det samme, eller skal til at opleve det samme, som skete i fortiden, så husker din underbevidsthed det og
giver dig en besked om at det er farligt og derfor ikke bør gøre det eller opleve det.
Sker det for tit, så udvikler det sig og bliver sygeligt.
Det er min opfattelse af det og derfor skal jeg ikke hænges op på hvad der er rigtig og forkert fakta.
"Et eksempel kunne være, at du sidder i haven og leger, så kravler der en edderkop hen imod dig.
Din mor kommer ud for at se hvordan du har det og om du leger godt og hygger dig.
Din mor ser edderkoppen og begynder at skrige og sige at man skal skynde sig væk, for den er farlig.
Allerede der, kan en fobi for edderkop sætte sig i din krop, fordi du som lille pige eller dreng, opdager at din mor er bange for den og derfor må den være farlig. Derfor må man skynde sig væk, ellers sker der noget slemt.
Hvis man ikke for fortalt, at en edderkop er en harmløst dyr, som nok er 100 gange mere bange for dig, end du er for den,
jamen så starter der en fobi og hver gang du ser en edderkop, flygter du."
Hvis den frygt holdes ved lige, så bliver det sygeligt. Derfor er det en god idé at stoppe den, før det går for vidt.
Jeg har det bare sådan med tandlæger og da jeg har haft det siden jeg var helt helt lille, så har det sat sig meget dybt og bare jeg kommer ind i klinikken, ingen jeg overhobedet møder en tandlæge eller de redskaber de bruger, så begynder jeg at græde pg være i en form for "flugt-fase". En fase, der vil have mig til at flygte ud af lokalet, inden tandlægen kommer.
Inden jeg overhovedet går hjemmefra og hen mod tandlægen, så har jeg en ping-pong samtale med mig selv:
"Skal - Skal ikke"
Jeg har masser af gode argumenter for, hvorfor jeg ikke skal og det holder bare ikke.
Jeg har holdt det hen længe og nu behøver jeg seriøst at på bearbejdet min skræk, for det er blevet sygeligt.
I sidste ende kan skrækken gøre, at mine tænder bliver så ødelagt, at jeg mister dem.
Det er jo heller ikke godt og jeg er jo stadig temmelig ung og burde have fine og sunde tænder.
De huller jeg har fået, er de første i hele mit liv. Min ene visdomstand er der et hul i og den anden visdomstand er der smerter i.
Det holder jo ikke i længden og derfor må jeg gøre noget.
Hypnose er vejen frem, til et godt og trygt samarbejde med tandlægen og de redskaber der nu måtte blive brugt.
En fremtid uden frygt for at det gør ondt, at komme til tandlæge.
Når jeg har været til hypnose og fået bearbejdet denne tandlægeskræk, så vender jeg tilbage med et resultat.
I kender det alle sammen. At have en skræk eller fobi for noget.
Det kan æde en op indvendigt, så alt andet udefra bliver overset. Man har kun fokus på det slemme, som man frygter.
Frygt og angst, kan overraske én så grusomt og det kan komme bag på en hver.
Jeg sidder her med en skræk for tandlæger, selvom jeg inderst inde godt ved, at jeg intet har at frygte.
Jeg har ikke prøvet noget hos en tandlæge, som kunne udløse denne skræk. Min hjerne har bare forvekslet en læge og en tandlæge.
Da jeg var halvandet år, led jeg af uforklarlige blå mærker og lægerne måtte tage en blodprøve for at finde problemet.
Jeg husker det som et overgreb, da de var mange læger og sygeplejesker til at holde mig fast.
Et traume som efterhånden udviklede sig til tandlægeskræk. Mit sind havde forstået at det var tandlæger.
Grunden vides ikke og det piner mig faktisk. Jeg har ingen grund til at være bange for en tandlæge.
Idag kan man jo blive bedøvet, så man ingen smerte mærke.
Men at sidde her, 23 år, og være tæt på at skide i bukserne af skræk og græde sig selv i søvn hver aften, det viser bare, hvor stærkt ens eget sind og underbevidsthed er. At ligge i sengen og frygte dagen, hvor man bliver nød til at se tandlægen og frygten i øjnene.
Jeg har ikke været til tandlæge i over 2 år, grundet skrækken og økonomien.
Jeg lider af mange tandsten og derfor har jeg egentligt brug for at komme til tandlæge hvert halve år.
Det ved jeg, men skrækken for at mødes med frygten og stå ansigt til ansigt med den, for mig til at blive væk.
Nu har jeg fået to huller i en visdonstand og tanden ved siden af.
Jeg frygter det værste og stod det til mig, så skulle visdomstanden bare ud og det andet hul kunne de lave imens jeg var i narkose.
At vælge narkosen, så jeg ikke mærker eller opdager, at de river en tand ud, det ville være det optimale for mig.
Jeg kan ikke gennemføre sådan noget, uden at jeg er helt væk.
Narkosen bruger jeg også til en hjælp. En ting jeg kan gemme mig bag, så jeg passer på mig selv og ikke udsætter mig for traumer.
Narkose er dyrt og heller ikke helt sundt i længden. Men hvad gør man ikke for at slippe for skrækken.
En skræk, frygt eller fobi, er noget man ikke kan løbe fra eller gemme sig for.
Man skal have bearbejdet det, der udløser det og derfor vil jeg vælge hypnosen.
Hypnose har hjulpet mig igennem mange former for angst, skræk og frygt. Så derfor er det optimalt at bruge det her.
Dem der ikke har en tandlægeskræk, kommer ofte med kommentaren:
"Det er jo bare noget der skal ordnes"
"Tag dig dog sammen, det er jo ikke verdens undergang"
"Hvad er det værste der kan ske? Smerten? Ja, men ikke døden"
Det er sætninger, som jeg ofte høre og mange flere til. Jeg er træt af at høre på dem, for folk forstår ikke en skræk eller fobi for noget, før man har prøvet det på egen krop.
Jge kan sætte mig ind i andres frygt, fordi jeg selv har lidt af fobi'er og stadig gør den dag idag.
Hypnosen har hjulpet mig af med stort selv alle fobi'er.
En fobi, angst, frygt eller skræk opstår, fordi man i ens fortid, har oplevet noget traumatisk og derfor husker underbevidstheden, at det var noget forfærdeligt og derfor må den beskytte dig mod sådan et traume igen.
Så hvis du oplever det samme, eller skal til at opleve det samme, som skete i fortiden, så husker din underbevidsthed det og
giver dig en besked om at det er farligt og derfor ikke bør gøre det eller opleve det.
Sker det for tit, så udvikler det sig og bliver sygeligt.
Det er min opfattelse af det og derfor skal jeg ikke hænges op på hvad der er rigtig og forkert fakta.
"Et eksempel kunne være, at du sidder i haven og leger, så kravler der en edderkop hen imod dig.
Din mor kommer ud for at se hvordan du har det og om du leger godt og hygger dig.
Din mor ser edderkoppen og begynder at skrige og sige at man skal skynde sig væk, for den er farlig.
Allerede der, kan en fobi for edderkop sætte sig i din krop, fordi du som lille pige eller dreng, opdager at din mor er bange for den og derfor må den være farlig. Derfor må man skynde sig væk, ellers sker der noget slemt.
Hvis man ikke for fortalt, at en edderkop er en harmløst dyr, som nok er 100 gange mere bange for dig, end du er for den,
jamen så starter der en fobi og hver gang du ser en edderkop, flygter du."
Hvis den frygt holdes ved lige, så bliver det sygeligt. Derfor er det en god idé at stoppe den, før det går for vidt.
Jeg har det bare sådan med tandlæger og da jeg har haft det siden jeg var helt helt lille, så har det sat sig meget dybt og bare jeg kommer ind i klinikken, ingen jeg overhobedet møder en tandlæge eller de redskaber de bruger, så begynder jeg at græde pg være i en form for "flugt-fase". En fase, der vil have mig til at flygte ud af lokalet, inden tandlægen kommer.
Inden jeg overhovedet går hjemmefra og hen mod tandlægen, så har jeg en ping-pong samtale med mig selv:
"Skal - Skal ikke"
Jeg har masser af gode argumenter for, hvorfor jeg ikke skal og det holder bare ikke.
Jeg har holdt det hen længe og nu behøver jeg seriøst at på bearbejdet min skræk, for det er blevet sygeligt.
I sidste ende kan skrækken gøre, at mine tænder bliver så ødelagt, at jeg mister dem.
Det er jo heller ikke godt og jeg er jo stadig temmelig ung og burde have fine og sunde tænder.
De huller jeg har fået, er de første i hele mit liv. Min ene visdomstand er der et hul i og den anden visdomstand er der smerter i.
Det holder jo ikke i længden og derfor må jeg gøre noget.
Hypnose er vejen frem, til et godt og trygt samarbejde med tandlægen og de redskaber der nu måtte blive brugt.
En fremtid uden frygt for at det gør ondt, at komme til tandlæge.
Når jeg har været til hypnose og fået bearbejdet denne tandlægeskræk, så vender jeg tilbage med et resultat.